Kan alle airbrushe deres makeup?

Kan alle airbrushe deres makeup?

- Ja det er ikke så svært! Der medfølger en meget omfattende DVD i alle startsættene, der viser dig trin for trin hvordan du kan lægge din makeup. Allerede efter få gange vil du uden problemer kunne lægge foundation og blush. Når du er blevet fortrolig med din airbrush, kan du gå videre og spraye øjenskygge, øjenbryn og liner.

Sprayer det ikke i håret og på tøjet?

- Nej. Airbrushen sprayer meget præcist og du vil ikke få det i håret eller ud på dit tøj, tværtimod vil du opleve at makeuppen ikke smitter af som ”almindelig” foundation gør på tøj og jakke.

Hvad er forskellen på almindelig makeup og Dinair airbrush makeup?

- Forskellen er enorm, du kan faktisk ikke sammenligne de to typer makeup! Ingen anden makeup bliver lagt så fint, detaljeret og jævnt. Airbrush makeup lægger sig oven på din hud, i modsætning til traditionel makeup hvor du smører den på huden og ind i dine porer. Dinair airbrush makeup sprøjter små mikroskopiske dråber af farve ud, og du kan  selv bestemme hvor dækkende din foundation skal være. Fra en let dækning til meget dækkende. Dinair makeup lader din hud ”ånde” og du behøver ikke at bruge pudder over makeuppen. Makeuppen tørrer med det samme på huden og er vandafvisende.

Skal jeg bruge pudder efter min foundation?

- Nej! Makeuppen er en blanding af foundation, concealer og pudder.

Hvor længe holder Dinair airbrush makeuppen?

- Makeuppen er meget holdbar, afhængig af din hudtype vil den vare minimum 12 timer.

Jeg ved ikke hvilken farve jeg er, kan i hjælpe?

- Ja! Vi har farvematch, så du kan finde den rigtige farve til netop din hud. Send os et billede HER af din hud uden makeup. Du vil modtage en mail med de farver der passer til dig.

Kan jeg dække mit modermærke?

- Airbrush makeup er fantastisk til at dække modermærker og svære hudproblemer. Det kan være du skal bruge Paramedic linjen, da den er mere dækkende og vandfast. Den kan dække alt fra tatoveringer til store modermærker. Det kan kræve lidt mere vejledning at dække disse ting, så hvis du ikke selv får det ønskede resultat, er du velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig.

Jeg lider af akne/uren hud kan jeg bruge Airbrush makeup?

- Ja! Fordelen er at makeuppen lader din hud ånde gennem makeuppen samtidig med den er meget dækkende. Fordi makeuppen tørrer på din hud, vil du kunne dække røde knopper og lign uden at det forsvinder i løbet af få timer.

Jeg er allergisk kan jeg tåle det?

- Makeuppen er meget skånsom og indeholder ikke olier, parfume og parabener. Vi har mange kunder der er meget allergiske der ikke har problemer med at tåle makeuppen. Er du i tvivl om du kan tåle vores produkter, kan du få tilsendt en prøve ved at skrive til os på info@avezu.dk

Hvor meget makeup skal jeg bruge, og hvor længe holder en flaske?

- Det kommer an på hvor dækkende din foundation skal være. Har du en almindelig hud vil du typisk bruge omkring 4 dråber. Har du brug for en meget dækkende foundation skal du bruge omkring 8 – 10 dråber makeup. Til blush og øjenskygge er det nok med 1 – 2 dråber. De mindste makeup flasker indeholder ca 150 dråber makeup.

Hvilke farver kan jeg blande?

- Du kan blande alle farver i glamour linjen. Det samme gælder for Paramedic linjen. Du må ikke blande Paramedic og Glamour i airbrushen, da de har to forskellige sammensætninger.

Kan jeg bruge Paramedic og Glamour sammen?

- Ja! Du kan dække ar og lign med Paramedic og derefter sprøjte Glamour over, du må bare ikke blande Paramedic og Glamour i airbrushen.

Hvordan blander jeg farverne?

- Du hælder de ønskede dråber farve ned i din airbrush kop. Hold for enden af airbrushen og tryk tilbage på knappen, der vil blive skubbet luft tilbage som gør at farverne bliver blandet nede i koppen. Når du har nået den ønskede farve kan du spraye din nye farve på.

Hvad er farvematch?
- Farvematch sikre dig at du får de rigtige farver, hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge. Du skal bare sende os et godt billede af dit ansigt, så matcher vi dine farver, og sender dig en mail med resultatet.

Hvad bruger jeg Moist and Dewy til?

- Den kan du bruge til flere ting. Har du tendens til tør hud kan du sprøjte den over din makeup. Makeuppen er mat, men ændrer sig når du sprayer Moist and Dewy på til at få et mere dugfrisk look. Hvis du blander den med blush og læbe farverne, får du en smuk gloss.

Jeg har tør hud er airbrush makeup noget for mig? -

- Ja! Airbrush makeup er også flot til dig der lider af tør hud, sørg for at bruge en god fugtighedscreme under makeuppen, og afslut med Moist and Dewy over din foundation. Den tilfører glød og fugt til din hud.

Kan jeg bruge Dinair airbrush makeup hverdag?

- Ja! Du kan uden problemer bruge Dinair hverdag, du vil hurtigt opleve at din hud bliver pænere, da makeuppen lader huden ”ånde”.

Er dinair velegnet til alle hudtyper?

- Alle hudtyper kan bruge Dinair. Har du tendens til fedtet hud anbefaler vi dig at bruge hudpleje produkterne der er lavet til fedtet hud, blandt dem er der Shine – Free som er en lotion der skal puttes på under makeuppen. Liquid Powder er en let creme der matter med det samme, den er god at lægge under makeuppen og til at fjeren shine i løbet af dagen.

Sker der noget hvis jeg får makeup i øjet?

- Nej! Makeuppen er vandbaseret og svier ikke.

Min makeup holder ikke så længe som den burde?
- Prøv at bruge en vandbaseret fugtighedscreme eller en creme uden for meget olie i. Sørg for du sprøjter lidt ad gangen i stedet for at lægge et tungt lag. Jo flere fine lag du lægger, des længere vil din makeup holde.

Skal jeg rengøre airbrushen imellem alle farver?

- Nej! Det er kun hvis du går fra meget mørke farver til lyse, at du skal være opmærksom på at den mørke farve er renset ud.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev: