Hvilken hairextensions metode passer til MIT hår?

AVEZU hårextensions og reality TV

Hvilken hairextensions metode passer til MIT hår? Hvilken hairextensions metode passer til MIT hår?Hvis du kender godt til AVEZU hårextensions, har du også bemærket, at vi har/haft samarbejde med flere kendisser.  Vi har sørget for noget lækkert hår til skønne og smukke piger fra bl.a. Paradise Hotel og Divaer I Junglen.


Om pigerne har haft kort hår, tyndt hår, krøllet eller glat hår, har vi kunne sponsorere den rette metode til hver af pigerne.
Flere af jer har hørt om Jeanette Dzienis, Melissa Nielsen og Susan K., som alle har deltaget i Paradise Hotel. Christina Odorico og Julie Von Lyck fra For Lækker Til Love. Camilla Framnes fra De Unge Mødre og Putte fra Single Liv. 

Fælles for alle pigerne er, at de har haft påsat hairextensions fra AVEZU. Pigerne har båret håret deres hårextensions virkelig flot og også da de har deltaget i de forskellige reality programmer. Bl.a. er AVEZU blevet vist i De Unge Mødre, Paradise Hotel, 4-stjerners middag, Divaer I Junglen og Single Liv.
Nogle af pigerne har været med AVEZU på messer, hvor de sammen med AVEZU teamet har været at finde på diverse skønheds og mode messer. 

Christina Odorico har super lækkert stort og krøllet hår og bruger bl.a. også krøllejern fra AVEZU, som kan lave lækre store krøller. Julie Von Lyck har mere fint hår og vi har matchet hendes skandinaviske look helt perfekt.
 


Blev du inspireret af de smukke pigers hår? Så husk, at hvis du vælger at købe hårextensions, skal du finde metoden der passer dig.

Vores kundeservice sidder altid klar ved telefonen til at hjælpe og vejlede og ellers kan du læse meget mere om de forskellige hairextensions metoder lige her

Oprettet i Populære Af Pernille Avezu

Hvilken hair extensions metode passer til MIT hår – Find påsætnings metoden der er nemmest at skjule i dit hår

Det er vigtigt, at du får valgt den rette hair extensions metode til netop dit hår – men hvilken metode skal du så vælge?

Du kan spørge 10 forskellige personer omkring hvilken metode de anbefaler og få 10 forskellige svar. Det er en smagssag hvilken metode man er mest komfortabel med, men vi har prøvet at lave en lille oversigt, som kan hjælpe lige netop DIG med at finde den bedste metode. 

Det vigtigste ved at få påsat hairextensions er, at du finder en professionel påsætter eller frisør, som er dygtig og gør sit arbejde godt.

Hvis påsætningen er lavet som den skal og du plejer håret efter anvisningerne, vil du være tilfreds med dine hair extensions. Husk også, at håret skal tages forsigtigt og ud også gerne med professionel hjælp, da du så undgår skader på dit eget hår efterfølgende.


Forklaring på metoder, som alle kan fås hos AVEZU findes herunder.


Hot fusion extensions

Dette er en metode, som også er kendt som nail hair eller keratin totter. Metode er påsat ved at keratin stykket øverst på totten er opvarmet med en connector (varmejern) og rullet rundt om en tilsvarende tot i dit eget hår. Der påsættes det antal totter, som ser naturligt ud i dit hår og så du opnår dit ønskede resultat.
Denne metode er nem at skjule, da totterne er medgørlige og lette at sætte op. Hot fusion er god til dig, som ønsker at sætte håret op uden at dine hårextensions kan ses.

Ulempen ved denne metode er, at håret kan være svært at tage ud. Derfor kan du opsøge en professionel påsætter, som kan hjælpe dig med at pille håret ud. Det kan være svært at genbruge hot fusion totterne, da keratinen falder fra hinanden, når du får pillet håret ud.

Hot fusion kan købes i body wave, glat eller luksus double drawn hårextensions.

Køb hot fusion extensions her


Cold fusion extensions

Denne metode er også kendt som stick hair og minder meget om hot fusion. Forskellen er, at totterne på sættes med en microring, som klemmes om en tot af dit eget hår samt hairextensions totten. Det er lige som hot fusion let at sætte op og i de fleste tilfælde også let at skjule. Denne metode er meget økonomisk, da totterne er lette at aftage og genbruge. Det eneste man skal bruge til den nye påsætning, er nye microringe. 


Ulempen ved denne metode er, at det kan være svært at skjule microringene i tyndt/fint hår og specielt de lyse microringe. Denne metode fås også i bodywave, glat samt double drawn luksus hårextensions.

Køb cold fusion extensions her



Ultra cold fusion

Også kendt som ultrasonic cold fusion er på samme måde som cold fusion og hot fusion et tot system. Totterne ligner til forveksling hot fusion totter. Metoden er noget af det nyeste på markedet og påsættes med ultralyd. Fordelen ved denne metode frem for hot fusion er, at totterne er flade når de er påsat. Derfor er håret endnu lettere at skjule i dit eget hår.

Ligesom ved hot fusion, er denne metode også svær at genbruge i modsætning til metoden cold fusion.

Køb ultra cold fusion her



Clips extensions + Volume clips on hair extensions

Clip on hair er en god metode til dig, som ikke ønsker dine hairextensions i hver dag. Det er let at påsætte og let at tage ud. Du deler dit hår op og påsætter en bane clips. Du sætter de antal baner i, som passer til dit hår.

Det nyeste inden for clips er AVEZU’s volume clips on hair. Du får her én bane hårextensions, så du hurtigt kan få en fyldig og lækker påsætning. Håret et double drawn hår og er derfor næsten lige så fyldigt i spidsen som toppen. Fordelen ved denne metode er, at du ikke længere behøver flere baner hår, men kun én. Der kan klippes en frisure i håret, som passer til dig.

Fordelene ved clips hår extensions er, at det ikke kræver samme hårpleje som de andre metoder, da de ikke bliver udsat for det samme. De kan styles og lægges væk til næste gang du skal bruge dem og håret vil være klar til brug.

Køb clips on/off hair extensions eller volume clips her


Flettemetoden extensions

Denne metode bliver påsat ved at fletninger laves fra den ene side til den anden på tværs af hovedbunden. Dernæst bliver der syet en bane på en fletning og sådan fortsættes der til dit hår har det ønskede look.

Flettemetoden er rigtig god til dig med tyndt/fint hår, som ønsker at man mindst muligt kan se dine extensions. Metoden er dog efterhånden meget udbredt og bliver også brugt på kunder med fyldigere hår.
Ulempen ved denne metode er, at fletningerne de første par dage kan trække lidt i hovedbunden, da de er flettet meget stramt. Man skal huske, at skylle shampoo grundigt ud af håret, da man ellers kan risikere, at der sidder rester i fletningerne. Metoden er økonomisk, da håret kan genbruges og rykkes op, når det er vokset for langt ud.

Fås i maskinsyede trenser extensions i glat, bodywave og double drawn og håndsyede trenser i glat.*

Køb trenser til flettemetoden her



Ezy weft / Easy weft extensions

Denne metode påsættes i baner også kaldet trenser inden for extensionsfaget og med microringe. Eazy weft kan beskrives som en lillebror til flettemetoden og fungerer på samme måde. I stedet for en fletning, vil microringe blive påsat på en blanding af totter af dit eget hår samt dit extensions.

Metoden fungerer ligesom flettemetoden godt til alle typer hår. Dog kan microringene være svære at skjule og flettemetoden kan derfor være en fordel, hvis man har meget fint hår. Håret kan genbruges og der skal kun købes nye microringe til den nye påsætning.

Fås i maskinsyede trenser i glat, bodywave og double drawn luksus hårextensions og håndsyede trenser i glat.*

Køb trenser til Ezy weft her



Tape on hårextensions / sandwich baner

Tape hair extensions påsættes i mindre baner. Grunden til, at metoden også kaldes for sandwich er, at to baner placeres direkte på hinanden, med en stribe hår af dit eget under. Hver bane er 4 cm og tape bredden er 1 cm.  Banerne har afrundede kanter som sørger for, at de skarpe kanter ikke stikker ud rundt omkring.

Metoden er ligesom flettemetoden rigtig god til dig med fint/tyndt hår, da banerne ligger helt tæt på hovedbunden og er nærmest usynlige. Der kan købes løs tape ved siden af, så banerne kan genbruges når de er taget ud. Derfor er metoden også meget økonomisk.

Køb tape extensions hår her



* Bodywave er et fald i håret når det bliver købt, men vil blot blive til et naturligt fald i håret efter vask. Alt vores hår er ægte og det glatte hår vil have samme naturlige fald efter vask. Kan med fordel krammes op med krøllecreme eller skum. Double drawn hår er vores luksuskvalitet og betyder, at 90 % af håret vil være samme længde, det skaber mere fylde i spidserne.

*AVEZU maskinsyede trenser er vores billigste trenser og mest solgte. Ofte vil kunder ikke ofre flere penge på håndsyede trenser, medmindre de har prøvet dem før. De håndsyede har en mindre vævekant og er derfor lettere at skjule. De håndsyede trenser fås kun i glat, hvor maskinsyede fås i glat, bodywave og double drawn.

Oprettet i Populære Af Pernille Avezu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger